Affugtning, ventilation og godt indeklima i helårsboligen
Udgangspunktet for ejerens brug af en SolarVenti luftsolfanger på helårs-beboelse eller fritidshus kan være ønsket om at gøre et godt indeklima endnu bedre og samtidig spare på varmen.
Eller udgangspunktet kan være at huset har et egentligt indeklimaproblem – med beboere som oplever mere eller mindre tydelige reaktioner på dårlig luft i husets opholdsrum.
Når SolarVenti luftsolfangeren er monteret på helårs-husets væg eller tag, vil husets indeklima blive væsentligt forbedret, og den generelle luftfugtighed vil falde.
Både i dagligdagens indendørsluft og i husets bygningsværk og inventar. Året rundt, uden vedligeholdelse og hver eneste gang solen skinner blot en lille smule, sender luftsolfangeren gratis, varm og tør luft ind i bygningen. Og presser hengemt, fugtig luft ud.
Luftsolfangeren er gratis i drift. For den drives udelukkende af solen – uden at belaste hverken brugerens pengepung eller klodens C02 regnskab.
.
Ventilationsstrømme
Når solen skinner blot en smule på luftsolfangerpanelet på helårshusets solside eller solvendte tag, bliver luften meget hurtigt meget varm inde i panelet. Samtidig begynder panelets soldrevne ventilator, at blæse denne varme tørre ventilationsluft ind i huset.
Luften som blæses fra luftsolfangerpanelet ind i huset, skubber husets brugte og mere fugtige luft ud gennem utætheder eller åbne ventilations-aftræk.
Det er placeringen af ventilations-aftræk og utætheder der afgør, hvordan ventilations-luften bevæger sig gennem huset.
Når luftsolfangeren skal have effekt på flere rum med dør imellem sig, skal dørene mellem rummene stå åbne – eller der skal monteres almindelige standard friskluftventiler mellem rummene.
.